Hvor varmt er glasset?
- Glasset i smelteovnen er ca. 1.120°C - og lader
sig bearbejde ned til ca. 850°C
Hvad bruger I til opvarmning af ovnene?
- Smelteovnen og indvarmeren er opvarmet med propangas
og afspændingsovnen er elopvarmet
Hvad er glas lavet af?
- Glas er grundlæggende en blanding af kvarts,
soda og kalk. Moderne glas er desuden tilsat et væld af additiver for
at opnå de specifikke egenskaber, man har brug for (transparens, bearbejdningstid,
kompatibilitet med farver etc.) For at opnå en tilstrækkelig ensartet
glasmenge hver gang vi smelter, køber vi vores glas fra en fabrik i
Sverige.
Glas er et såkaldt amorft materiale, dvs.at det ikke har et præcist smeltepunkt, men at det langsomt bliver blødere efterhånden som man opvarmer det.
Hvordan får I farver ind i glasset, og hvad
er de lavet af?
- Glasset i smelteovnen er farveløst, så
når vi vil bruge farve må vi tilsætte den til glas, vi tager
ud af ovnen. Farven ligger oftest i et ganske tyndt lag. Vi bruger primært
pulverfarver til de mindre serieting. Vi bruger også "underfangsfarve",
dvs. koncentreret farve, leveret fra farveproducenten i "tapper"
(stænger). Man forvarmer et stykke tapfarve og samler det op med enden
af en rødglødende glaspibe, varmer den op og blæser lidt
luft i den. Når den har kølet lidt, kan man tage et "anfang"
klart glas udenpå. Dette kan man gøre flere gange, indtil man
har glas nok på piben til at blæse emnet op til den ønskede
størrelse. Eventuelle andre farver kan påføres i de mellemliggende
lag.
Glasfarve består af glas tilsat bl.a. metaloxider og reagerer derfor
meget forskelligt på varmen, dvs. de enkelte farver opvarmes/nedkøles
med forskellig hastighed
Hvor er glasset?
- Glasset ligger i glaspotten inde i ovnen, og er flydende
som lun sirup. Det kræver derfor en del øvelse overhovedet at
kunne tage den rigtige mængde ud af ovnen
Slukker I for smelteovnen når I går
hjem?
- Nej, det er meget belastende for ovnen med for store
temperaturudsving, desuden er det langt dyrere i gasforbrug at skulle varme
ovnen op hver dag. Faktisk bruger vi ca. 2 døgn på at slukke
eller tænde for ovnen, så det sker højst et par gange i
løbet af året
Hvad er det for et skab I sætter glasset ind
i, når det er færdigt?
- Når glasset er færdigt, skal det ind i
afspændingsovnen. Det er meget vigtigt, at glasset bliver kølet
meget langsomt ned, dvs. at glassets temperatur er den samme udenpå
og indeni mens det køler ned til stuetemperatur.
Vores afspændingsovn holdes hele dagen på 505°C. Når
så arbejdsdagen er slut, slukkes ovnen. Dens tykke stenvægge afgiver
ganske langsomt varmen, således at vi kan tage dagens produktion ud
næste morgen
Skal man have "store" lunger?
- Nej, det at blæse er først og fremmest
et spørgsmål om timing, dvs. at udnytte varmen, mens den er der
Brænder I jer tit - og gør det stadigvæk
ondt, når I brænder jer?
- Vi brænder os jævnligt, dog sjældent
på glasset. Når vi brænder os, er det oftest på værktøjet,
f.eks. drivsaksen hvis ben er smurt ind i bl.a. voks. Glaspustere har som
regel små ar på den tynde hud på underarmen - og ja, det
gør stadigvæk ondt hver gang vi brænder os!
Ved I hvad det bliver til, når I begynder
at blæse?
- Ja, vi har ved arbejdsdagens begyndelse besluttet
os for hvad der skal laves i løbet af dagen. Når man laver glas,
skal arbejdsprocessen planlægges nøje, dvs. rytmen og alle de
enkelte processer skal indarbejdes præcist. Umiddelbart ser det meget
afslappet ud, når man laver glas, men selv den mindste detalje har stor
betydning, og det at lave glas kræver koncentration, fokus og et godt
samarbejde.
Det er meget vigtigt at tiden bliver udnyttet godt, eftersom det er meget
dyrt at holde et glasværksted i gang.
Hvornår puster I?
- Det at puste er ikke altid det mest interessante ved
et glas. F.eks. er det hurtigt overstået at blæse kummen på
en lysestage, derefter skal man trække stilk, lave fod etc. - alt sammen
detaljer, der er mindst lige så interessante at følge med i
Hvordan bliver man glaspuster?
- Det findes der ikke noget endegyldigt svar på.
Nogle tager på glasskole ved Orrefors Glasskole i Sverige, andre tager
til England hvor der findes flere kunstskoler med en glaslinie. Herhjemme
har vi Glas og Keramikskolen på Bornholm. Her kan man tage en 3-årig videregående uddannelse.
En god (og billig) mulighed for at snuse til materialet inden man beslutter
sig, kan være at tage på højskole. F.eks. afholder Engelsholm Højskole udmærkede kursusmoduler af forskellig varighed.
Kan I holde varmen, eller hva'?
- Jotak, det går fint - vi fryser kun når
vi holder fri…